Praktik for Senior Fellows

Kom tæt på beslutningstagere

Humanity in Action ønsker at skabe handling.  Derfor tilbyder Humanity in Action praktikpladser i forskellige institutioner rundt om i verdenen, som giver mulighed for at dedikere sig fuldtid til at indhente viden og  arbejde mod rettighedskrænkelse og diskrimination.

De udbudte praktikophold er en unik mulighed for at forbedre sin professionelle og akademiske profil, men er forbeholdt Senior Fellows og kan kun søges efter at have deltaget i et sommerakademi.

Praktik i den amerikanske kongres

Humanity in Action tilbyder et professionelt praktikophold i den amerikanske kongres – hvor protektor er afdøde Tom Lantos, som var en formidable menneskerettighedsforkæmper bland andet som formand for kongressens menneskerettighedsudvalg. Lantos Fellowship er en exceptionel mulighed for at få indgående kendskab til det amerikanske politiske system indefra.

Læs mere om Lantos Fellowship og muligheden for at ansøge her.

Praktik i Europaparlamentet

Humanity in Action tilbyder et professionelt praktikophold i Europa-Parlamentet, med Pat Cox som protektor. I sin tid som formand for det europæiske parlament kæmpede Pat Cox for sikring og inklusion af den europæiske menneskerettighedskonvention i EU lov. Pat Cox Fellowship giver adgang til en af EU’s mest indflydelsesrige organer.

Læs mere om Pat Cox Fellowship og muligheden for at ansøge her.

Et stort netværk af muligheder

Udover de to ovenstående fellowships, tilbyder Humanity in Action en bred vifte af praktikophold – eksempelvis Anne Frank Foundation i Holland, Interpol i Nice, græsrodsorganisationer i San Fransisco og mange andre steder. Humanity in Action kan hjælpe med at skabe adgang til den internationale domstol i Haag, FN, OECD og UNHR. Desuden er der tæt samarbejde med European Fundamental Rights Agency for at fremme viden og adgang til denne vigtige institution.

Hvis du vil vide mere om mulighederne for praktikophold, så kontakt Humanity in Action Danmarks kontor på: denmark@humanityinaction.org