Bliv værtsfamilie for en måned

Humanity in Action Danmark leder lige nu efter værtsfamilier, der kan huse årets fellows på Sommerakademiet i København fra den 8. juni – 5. juli. Vores Fellows er nogle af de dygtigste universitetsstuderende fra deres lande, med brændende samfundsengagement, globalt udsyn og en vilje og evne til at gøre ord til handling. De er mellem 20 og 28 år og kommer fra henholdsvis USA, Bosnien, Tyskland, Grækenland og Frankrig.

“Det sætter et almindeligt familieliv i perspektiv at høre, hvordan andre unge er vokset op og det tilfører altid noget godt når der er et andet sprog involveret. Som værtsfamilie er det også inspirerende at lære unge engagerede mennesker at kende og følge med i Humanity in Action’s programmer. Det bidrager med en ekstra dimension i årets lyseste måned for alle børn såvel som voksne.”

– Caroline Melchior, vært i 2016.

LÆS MERE om at blive værtsfamilie her


Ingen Svar til "Bliv værtsfamilie for en måned"