Ansøg

Humanity in Actions Sommerakademi 2018 er nu åben for ansøgere!

Humanity in Action Danmark kan glædeligt annoncere, at ansøgningen til vores Sommerakademi 2018 nu er åben for universitetsstuderende. I år er der mulighed for at søge programmerne i København, Sarajevo, Detroit og Atlanta, og ansøgningsfristen er den 18. februar.

Sommerakademiet er et intenst og krævende tværfagligt program med studerende fra både Europa og USA, der udforsker årsager til diskrimination, civilt ansvar og modstand, og minoritetsgruppers vilkår i samfundet. Sommerakademiet fordrer dets deltagere til at nytænke komplekse spørgsmål vedrørende mangfoldighed i en historisk og nutidig sammenhæng, i samarbejde med førende akademikere, journalister, politikere, aktivister, organisationer og eksperter. Gennem oplæg, workshops, diskussioner, debatter og udflugter fokuserer programmet på kollektiv erindring, identitet, udsatte befolkningsgrupper og demokratiets paradokser. Sommerakademiet er gratis for alle deltagere, og giver adgang til et aktivt netværk af Senior Fellow alumni med mulighed for videre professionel og uddannelsesmæssig udvikling.

Programdatoer

Europæiske Sommerakademier (København, Sarajevo): 8 juni – 8 juli 2018

Amerikanske Sommerakademier (Atlanta, Detroit): 10 juli – 5 august 2018

Ansøgere

Alle studerende eller nylige dimittender ved danske og sydsvenske universiteter kan søge, samt danske statsborgere, der studerer eller for nyligt er dimitteret fra universiteter i udlandet. Udenlandske udvekslingsstuderende ved danske eller sydsvenske universiteter kan ikke søge gennem Humanity in Action Danmark, men kan søge igennem Humanity in Actions andre kontorer, hvis de er statsborgere i enten USA, Holland, Polen, Tyskland, Bosnien-Herzegovina, Ukraine eller Grækenland. Læs mere her.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er d. 18 februar 2018 og ansøgningsformularen findes her.

Vi anbefaler, at man læser mere om Sommerakademiet, inden man udfylder ansøgningen.

Se mere

Facebook

På vores hjemmeside

Eller send en email til denmark@humanityinaction.org

Fonde

Humanity in Action Danmarks Sommerakademi i København er gavmildt støttet af:

Knud Højgaards Fond

Aage og Johanne Louis Hansens Fond

The participation of Greek Fellows in Humanity in Action Programs internationally is generously supported by the Stavros Niarchos Foundation.


Ingen Svar til "Ansøg"